Dato: 21. oktober, 2022
Tid: Kl .12 -15
Sted: På plænen
Tag tidsmaskinen tilbage til vikingetiden i uge 42.
Mandag til fredag er der aktiviteter og spændende oplevelser for hele familien på Tissø Vikingecenter. Vikingerne fra foreningen Tissø Vikingemarked sætter stemningen omkring livet ved Tissø i vikingetiden.
Mandag er temaet jord til bord.
Man kan prøve at male korn til mel på en stenkværn, vi sanker spiselige planter i naturen, laver en dej og bager fladbrød.
Man kan prøve at male korn til mel på en stenkværn, vi sanker spiselige planter i naturen, laver en dej og bager fladbrød.
Tirsdag vil vi riste runer.
Først skal runealfabetet læres, så kan vi riste runer i træ eller sten og endelig kan vi prøve kræfter med at tyde runerne på runestenen, der står på Tissø Vikingecenter.
Først skal runealfabetet læres, så kan vi riste runer i træ eller sten og endelig kan vi prøve kræfter med at tyde runerne på runestenen, der står på Tissø Vikingecenter.
Onsdag vil vi lave amuletter, der symboliserer de forskellige guder fra den nordiske mytologi – bl.a. støbe torshamre i tin og slå vikingemønter.
Torsdag handler om naturens råmaterialer og hvordan de er blevet brugt i vikingetiden – vi skal gætte skind, sanke både spiselige planter og planter til at farve med og vi skal bage fladbrød.
Fredag hylder vi kvindernes håndarbejde i vikingetiden. Vi vil spinde en tråd af uld, flette trådene sammen til slyngede bånd eller måske endda prøve at væve et bælte.
Hele ugen bliver krydret med fortællinger om vikingerne ved Tissø og med nordiske gudesagn
Tissø Vikingecenter holder åbent hele efterårsferien og i cafeen kan der købes kaffe, varm kakao, sodavand og vikingesmykker. Familien kan også besøge udstillingen der handler om fundene der er gjort ved foden af Tissø – både udstillingen i den hvide bygning og den nye plancheudstilling i den sorte bygning.
Aktiviteterne er åbne mellem kl. 12 og 15 mandag til fredag.
Vi glæder os til at se jer!